| rdfs:comment
| - Vers 1: Igennem nat og trængsel går sjælens valfartsgang med stille håb og længsel, med dyb forventnings sang; det gennem natten luer, det lysner gennem sky, til broder broder skuer og kender ham på ny. Vers 2: Vor nat det lys oplive, som aldrig slukkes ud; ét sind os alle give i trængsel trøstens Gud; ét hjerte kærligt lue i hver korsdragers bryst, én Gud, til hvem vi skue, én tro, ét håb, én trøst! Vers 3: Vers 4:
|
| abstract
| - Vers 1: Igennem nat og trængsel går sjælens valfartsgang med stille håb og længsel, med dyb forventnings sang; det gennem natten luer, det lysner gennem sky, til broder broder skuer og kender ham på ny. Vers 2: Vor nat det lys oplive, som aldrig slukkes ud; ét sind os alle give i trængsel trøstens Gud; ét hjerte kærligt lue i hver korsdragers bryst, én Gud, til hvem vi skue, én tro, ét håb, én trøst! Vers 3: Én røst fra tusind munde, én Ånd i tusinds røst, én fred, hvortil vi stunde, én frelsens, nådens kyst, én sorg, ét savn, én længsel, én Fader her og hist, én udgang af al trængsel, ét liv i Jesus Krist! Vers 4: Så gå vi med hverandre den store pilgrimsgang; til Golgata vi vandre i ånd, med bøn og sang; fra kors, fra grav vi stige med salig lov og pris til den opstandnes rige, til frelsens Paradis.
|
![[RDF Data]](/fct/images/sw-rdf-blue.png)